Brug for hjælp? Ring til os på 5555 3232
Hjem » Tilkøbsydelser

Tilkøbsydelser

Har du brug for ekstra hjælp?
Vi hjælper med både et ekstra bad, ture ud af hjemmet eller støtte under og efter hospitalsindlæggelser.

Uanset om du er visiteret til hjælp af kommunen eller ej, har du hos Top Pleje mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser, der gør hverdagen lidt nemmere og lidt bedre.

Vi tilbyder alt fra tøjvask og ekstra rengøring til et ekstra bad til ledsagelse på ture ud af hjemmet. Men det kan også være længerevarende støtte under og efter hospitalsindlæggelser, omsorgsbesøg, hjælp til rehabilitering i eget hjem eller aflastning af ægtefælle i tilfælde af eksempelvis demens.

Du er meget velkommen til at ringe til os alle dage mellem 06 og 24. Så kan vi tage en uforpligtende snak om dine behov, og hvordan vi finder den bedste løsning for dig og dine pårørende.

Vi tilbyder eksempelvis hjælp til følgende:

    • Ekstra bad
    • Andre former for personlig pleje
    • Rehabilitering i eget hjem
    • Tøjvask
    • Rengøring
    • Opvask
    • Indkøb
    • Indpakning af gaver
    • Ledsagelse på ture ud af huset, f.eks. til læge, frisør, familie eller venner og lignende
    • Ledsagelse på weekendture eller andre længerevarende oplevelser
    • Omsorgsbesøg, hvis børn eller børnebørn bor langt væk
    • Støtte før, under og efter hospitalsindlæggelse
    • Aflastning af ægtefælle og andre pårørende i forbindelse med demens

Det vil så vidt muligt være de samme medarbejdere, der kommer og hjælper dig. Dvs. at du altid vil møde det samme team af medarbejdere, som kender dig og din situation indgående.

Er du visiteret borger?

Hvis du er visiteret til helhedspleje i eget hjem af din kommune, og du vælger Top Pleje som leverandør, har du som borger altid mulighed for at tilkøbe supplerende ydelser til din personlige pleje eller anden hjælp.

På den måde kan du få et højere komfortniveau i hverdagen og opretholde en aktiv hverdag – uden at det koster en bondegård.

Husk, at du som visiteret borger og kunde hos Top Pleje har mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser helt ned til 30 minutters varighed.

Er du ikke visiteret til hjælp?

Selvom du ikke er visiteret til helhedspleje af kommunen, har du som borger stadig mulighed for at købe de samme ydelser som de visiterede borgere:

Skal vi hjælpe dig?

Kontakt os på telefon 55 55 32 32

Du træffer os hverdage 8-12